top

Fashionabelt nyt produkt er en drøm for den kreative arkitekt: LED-baggrundsbelyst folie.

DELUX DENMARK kan nu tilbyde en yderst eksklusiv produktnyhed som en samlet pakkeløsning til utroligt flotte installationer.

Skab med LED-baggrundsbelyst folie loftsfloder af lys, rent hvide og jævnt lysende lofter uden skyggevirkninger, væginstallationer med print, mindre lysflader i skæve former, lysende bærebjælker 

– you name it!

Utallige muligheder for jævnt lysende flader

For arkitekter og andre kreative aktører med smag for sublim og æstetisk belysning er der med baggrundsbelyst folie et væld af muligheder – såvel skræddersyede som et væld af spændende standardprodukter.

Direktør Michael Madsen fra DELUX DENMARK fortæller begejstret om det nye produkt i porteføljen: – Man opnår en helt jævn og skyggefri lysudstråling med en foliedug, som fx kan køres i loftet fra kant til kant i et kontor, eller ophænges i firkantede eller runde standardstørrelser, eller i individuelle faconer og størrelser. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser.

– Nogle centimeter bag foliedugen sidder nogle tætte baner af LED-strips. Det giver sammen med folien en helt jævn lysflade, som i princippet er i stand til at udgøre grundbelysningen som eneste lyskilde i et rum, hvis man ønsker det, fortsætter Michael Madsen.

– Teknologien er som sådan ikke helt ny, men det er nyt, at produktet fås som en samlet pakke. Det er ikke nogen billig løsning, når der er tale om større folieflader, der skal fungere som belysning, men til gengæld en holdbar og smuk belysningskilde, fastslår Michael Madsen.

– I dag bruges teknologien fx til at skabe behagelig belysning, hvor farvetemperaturen varierer diskret hen over dagen på sygehuse og psykiatriske hospitaler. Man kan afpasse farvetonerne i forhold til døgnets rytme eller en ønsket stemning.

Arkitektur og belysning er forbunde makkere

– Man kan kreere fantastiske væginstallationer med lys, farver og eventuelt også med print. Man kan skabe store floder af lys i loftet, indlagt i en aluminiumsramme. Man kan give søjler og bjælker en helt hvid og lysende folie hele vejen rundt. Man kan lave light walls. Og man kan skabe totalbelysning i store lokaler, og helt undgå skyggevirkninger. Hos berømte bilforhandlere, såsom Porche, ser man fx lysende plader hængt op over bilerne i udstillingslokalerne eller på messer. Til museer og lignende kan man opnå et helt ideelt lys i lokaler, hvor skulpturer og andre genstande udstilles.

– Mulighederne er grænseløse, siger Michael Madsen, som pointerer, at det er et ret dyrt produkt, men til gengæld også en holdbar og meget flot og effektiv, behagelig og fleksibel belysningskilde, som både kan fremstå helt blidt diskret og helt utrolig spektakulær og fremhævende. En ren drøm for arkitekter, som gerne vil skabe symbiose og dynamik mellem deres arkitektur og indendørsbelysningen, slutter Michael Madsen fra DELUX DENMARK, som gerne ser, at denne nye form for belysning nu også bliver udbredt i fashionable løsningsmodeller her i landet, og ikke kun i New York og Italien.