Belysning til skoler og uddannelsesinstitutioner

Tavlebelysning til nyrenoverede auditorier og databarer på DTU, bygning 303A

Delux Denmark har leveret tavlebelysning i form af 166 stk. kipbar DL Sam fra Hoffmeister, til seks nyrenoverede auditorier og tre databarer på DTU, bygning 303A. Det var en kompleks opgave, som blev løst i samarbejde med lysdesigner, Iben Winther Orton fra Lightscapes. Auditorierne blev taget i brug i 2016.

Foto Lightscapes

DL Sam, Hoffmeister, tavlebelysning, DTU303A, foto Iben Winther Orton, Lightscapes
DL Sam, Hoffmeister, tavlebelysning, DTU303A, foto Iben Winther Orton, Lightscapes

 

Individuel løsning til Roskilde Gymnasium

På Roskilde Gymnasium havde man haft de samme lamper hængende siden 90’erne. Hverken kvalitet eller energiforbrug levede op til dagens standarder, og udgifterne til reparationer var tårnhøje. Der var derfor brug for noget helt nyt i kantine og gangareal.

Valget faldt på loftmonteret Big Light LED fra Baulmann, med tilvalg af DALI styring og til opgaven RGB farvevalg. Der kan indkodes op til 10 lysscenarier, eller farve og lysmængde kan styres manuelt fra kontrolpanelets touchscreen. Big Light er født med DALI, så lyset slukkes automatisk når de sidste elever og lærere forlader gymnasiet. 

LED RGBW , DELUX DENMARK, Lysdesign, Roskilde gymnasium, kantine belysning

I Kantinens ene ende er der en lysskakt med kig op til en række ovenlysvinduer i førstesals højde, og endevæggen er af rå beton. For at øge lysmængden har man fået monteret 7 Superlight Compact LED spots fra Willy Meyer på betonvæggen. Spottenes 10 x 3 W giver et varmt, hvidt lys i en lineær lyskegle, mens selve designet er råt og industrielt og derfor passer godt til den rå betonvæg.
På gangareal og kontorområde skulle der også nytænkning til. Indtrykket er enkelt og minimalistisk, og til at matche dette har DELUX DENMARK leveret en serie INVADER LED fra Prolicht. 
Disse downlights holder med deres 3000 kelvin en varm farvetemperatur, så man undgår et klinisk udtryk i den lange, hvide gang.  INVADER LED har bevægelsescensor og timer, som er indstillet til automatisk lysdæmpning til et minimum efter fyraften.
Belysningsløsningen er lavet i et samarbejde mellem Gert Carstensen Rådgivende Ingeniørfirma & DELUX DENMARK. Det nye lysanlæg er taget i brug august 2015, og skolen kan allerede nu se en stor Co2 besparelse.

led Biglight , kontorbelysning , Roskilde gymnasium, DELUX DENMARK

 

Gl. Hellerup Gymnasium

Vinder af Den Danske Lyspris 2013

Gammel Hellerup Gymnasium sportslige faciliteter var blevet utilstrækkelige, og skolen manglede et stort,
multifunktionelt rum beregnet til fysiske aktiviteter, sociale ceremonier og sammenkomster. 

Hallen er placeret 5 meter under jorden i midten af ​​skolens gård, der sikrer et godt indeklima, lav miljø-
belastning og høj arkitektonisk kvalitet. 

Det karakteristiske bløde buede tag i en trækonstruktion fungerer eksternt som et uformelt mødested, 
der kan rumme en lang række aktiviteter fra gruppearbejde til større forsamlinger.

Vores bidrag til dette projekt, bestod af udarbejdelsen af belysningsløsningen for de skulpturelle møbler i skolegården
i samarbejde med BIG. Her stod vi for at integrere lys i skolegårdens bænke og borde. 

På baggrund af flere løsningsforslag og test med pilotprojekter, valgte vi i samråd med BIG,
at placere specialfremstillede 2W LED-lyspunkter under hvert møbel, fortæller belysningsteknikker Mia Høyland-McMahon.

Lyssætningen vandt Lysprisen 2013 og blev dermed hædret for via bevidst lyssætning, at tilføre en forførende poesi til det arkitektoniske projekt.

Lyset udmærker sig ved at underbygge hallens bløde, opadbuede tag og skabe et flot grafisk udtryk
i kraft af lyskildernes dristige placering i uregelmæssige mønstre. Projektet er et skoleeksempel på,
hvordan arkitektur og belysning kan arbejde tæt sammen og skabe et funktionelt og samtidig forførende resultat. 

Efter min overbevisning har projektet vagt opmærksomhed fordi det er enkelt. Det er hverken prangende
eller dyrt og fremhæver arkitekturen uden at være anmassende, understreger Mia Høyland-McMahon. 

Det er anden gang vi er representeret i forbindelse med Den Danske Lys Pris. 
I 2011 vandt Aalborg Ny Havnefront prisen, hvor vi leverede ABAHJUR mastearmaturer med hvide skærme, fra vores leverandør Schréder.