DELUX DENMARK igen med i et prisvindende projekt

DELUX DENMARK har leveret belysning til de projekter, som Dansk Center for Lys har uddelt sine prestigefyldte årlige priser til i de seneste år


DELUX DENMARK er ganske vist en lille leverandør i en verden fuld af store konkurrenter, men ved at tænke kreativt og utraditionelt ud af boksen, har selskabet i Vallensbæk med direktør Michael Madsen i spidsen, mod alle odds formået at placere sig fremme i førerfeltet.
Virksomheden har således leveret en vigtig del af belysningen til Nørreport Station som Dansk Center for Lys den 26. januar kårede som vinder af Den Danske Lyspris 2016. DELUX DENMARK står bag al belysning til trafikkorridoren, der forbinder stationen med den underliggende Københavns Metro station.
Leverancen bestod i 66 specialarmaturer,downlights DL150, fra Hoffmeister, der kan sikre passagererne den bedste belysning i overgangsområdet, som hører til blandt de travleste i København. Om motiverne til at kåre Nørreport Station sagde juryformanden Anne Bay fra Dansk Center for Lys:


”Projektet rammer den helt særlige tone, som kendetegner skandinavisk arkitektur og lysdesign,

når det er bedst. Belysningen er helstøbt og ikonisk i al sin enkelhed. Nørreport er et meget vigtigt

trafikknudepunkt, og det er derfor ekstremt vigtigt, at belysningen er i top, og det er den hér.
Der er en fin balance mellem almenbelysningen og effektbelysningen, og det gør stationen både tryg,

overskuelig og oplevelsesrig i de mørke timer. Det er nemt at orientere sig og nemt at se andre

menneskers ansigter.”

Direktør Michael Madsen er både stolt og meget tilfreds med at DELUX DENMARK atter har leveret til et projekt, der lysteknisk hører til de ypperste i Danmark, og siger om sin virksomheds bidrag til det prisbelønnede stationsprojekt: Det er altid noget stort, når man får lov at levere belysnings armaturer til landemærker såsom Nørreport Station – især efter den fine opmærksomhed stationen oprigtigt fortjener.
 

Det er de mest interessante, bedste og mest banebrydende projekter der sætter mennesker i centrum og beriger bybilledet, som nomineres. Vurderingen er uafhængig af projekternes størrelse, antal og omsætning.
 

Psykiatri Slagelse
Der var fire nominerede projekter til årets lyspris og Psykiatrisk Hospital Slagelse var med helt fremme i opløbet om årets lyspris og endte som et af de 4 nominerede og bedste lysprojekter, ifølge Dansk Center for Lys.
Her har Michael Madsen været eneleverandør af den store belysningsleverance på mere end 10.000 LED-armaturer, der alle er speciel designet til projektet. Det er klart den største investering i dynamisk lys i Danmark.
Det nye psykiatrisygehus i Slagelse har også fået et af Europas største og mest avancerede belysningssystemer baseret på energibesparende LED lyskilder, så patienter og personale oplever skiftende farvetemperatur og lysintensitet hen over dagen. I begrundelsen for at vælge hospitalet står der blandt andet:

”Kunstbelysningen gør bygningen imødekommende set udefra om aftenen og natten, og indenfor er lyset roligt og behageligt. Den varierende og varme belysning i gangarealerne iscenesætter et ”evigt solskin” og medvirker til at bryde det store hospital op i overskuelige dele”, hedder det i begrundelsen.
”Belysningen indgår som en del af projektets recovery strategi, hvor farvetoner og lysstyrker varieres over døgnet og året med henblik på forbedring af patienternes mentale tilstand. Som helhed er der tale om et forbilledligt projekt med et meget højt ambitionsniveau, der tager udgangspunkt i patienternes behov og lysets betydning for behandlingen. Projektet viser nye veje til at skabe godt lys for mennesker.”


Ikke bare en lysleverandør
Både Nørreport St. og Psykiatrisk Hospital er udarbejdet i samarbejde med Bartenbach. DELUX DENMARK tilbyder specialløsninger, fortæller Michael Madsen, der er meget tilfreds med at have leveret til de to projekter:
-Vi tager fat i de komplekse opgaver og ikke den ensartede belysning, som man desværre ser på mange hospitaler, fordi der ikke er penge til ordentligt lys. Årsagen til at Nørreport vinder er, at de involverede tager belysningen alvorligt.
Jeg støtter selvfølgelig det eneste fornuftige synspunkt som er, at man skal hyre kompetente og uafhængige lysdesignere, der er uddannet indenfor belysning og lyssætning. Vi laver også lysdesign i DELUX DENMARK med personale der har arbejdet med lysteknik i bla. teaterverdenen og ved alt om lyslægning, farver og overflader. Teaterverdenen er et af de steder, der stiller strenge krav til perfektion af belysningen.
Jeg har været i belysningsbranchen i 28 år og ved meget om branchen og dens udfordringer. Jeg ved, hvor man kan hente de rigtige armaturer, lysstyrringer og har opbygget en specialekspertise.
-Det handler om at tilbyde kompetencer, frem for bare at være lysleverandør, siger Michael Madsen, der ikke er ukendt med at deltage i uddeling af lyspriser. I 2013 vandt Gl. Hellerup Gymnasium årets lyspris i et projekt, hvor DELUX DENMARK var leverandør i et samarbejde med blandt andet arkitekt Bjarke Ingels tegnestue. Desuden leverede vi også lys til Aalborg Havnefront, som også vandt lysprisen i 2011.
 

Lysleverandør til Danmarks største psykiatribyggeri, GAPS

DELUX DANMARK  har for alvor gjort sig bemærket ved at være ene belysnings leverandør til Danmarks største psykiatribyggeri, GAPS.

Det nye Psykiatrisygehus i Slagelse er på hele 44.000 kvadratmeter. DELUX DENMARK har levere LED armaturer til både inden- og udedørs belysningen.

Lyset i byggeriet er et særligt kapitel og kan gavne både patientbehandlingen og personalets velvære. LED er nemlig den eneste teknologi, som gør det muligt

at regulere farvetemperaturen og intensiteten automatisk efter det naturlige lys hen over døgnet. Forskningen peger på, at det giver bedre søvn, mindre forvirring og hurtigere heling.

For personalet vil det samtidig kunne mindske helbredsgenerne ved natarbejde.

 

Karlsson Arkitekter og Vilhelm Lauritzen arkitekter er totalrådgivere på projektet.

Gl Hellerup Gymnasium

Vinder af Den Danske Lyspris 2013

Gammel Hellerup Gymnasium sportslige faciliteter var blevet utilstrækkelige, og skolen manglede et stort,
multifunktionelt rum beregnet til fysiske aktiviteter, sociale ceremonier og sammenkomster. 

Hallen er placeret 5 meter under jorden i midten af ​​skolens gård, der sikrer et godt indeklima, lav miljø-
belastning og høj arkitektonisk kvalitet. 

Det karakteristiske bløde buede tag i en trækonstruktion fungerer eksternt som et uformelt mødested, 
der kan rumme en lang række aktiviteter fra gruppearbejde til større forsamlinger.

Vores bidrag til dette projekt, bestod af udarbejdelsen af belysningsløsningen for de skulpturelle møbler i skolegården
i samarbejde med BIG. Her stod vi for at integrere lys i skolegårdens bænke og borde. 

På baggrund af flere løsningsforslag og test med pilotprojekter, valgte vi i samråd med BIG,
at placere specialfremstillede 2W LED-lyspunkter under hvert møbel, fortæller belysningsteknikker Mia Høyland-McMahon.

Lyssætningen vandt Lysprisen 2013 og blev dermed hædret for via bevidst lyssætning, at tilføre en forførende poesi til det arkitektoniske projekt.

Lyset udmærker sig ved at underbygge hallens bløde, opadbuede tag og skabe et flot grafisk udtryk
i kraft af lyskildernes dristige placering i uregelmæssige mønstre. Projektet er et skoleeksempel på,
hvordan arkitektur og belysning kan arbejde tæt sammen og skabe et funktionelt og samtidig forførende resultat. 

Efter min overbevisning har projektet vagt opmærksomhed fordi det er enkelt. Det er hverken prangende
eller dyrt og fremhæver arkitekturen uden at være anmassende, understreger Mia Høyland-McMahon. 

Det er anden gang vi er representeret i forbindelse med Den Danske Lys Pris. 
I 2011 vandt Aalborg Ny Havnefront prisen, hvor vi leverede ABAHJUR mastearmaturer med hvide skærme, fra vores leverandør Schréder.